Posts Tagged ‘Kort’

Søde sommerkort med Hero Art stempler

torsdag, maj 12th, 2011

Hos fru Hansen så jeg for noget tid siden kort med lækre stempler og designs fra Hero Arts. Dem fik jeg så mulighed for at købe hos Kreative Fornemmelser og har i week-enden fået kreeret lidt kort.

Jeg synes det ser godt ud at stemple på mønsterpapir, klippe ud og sætte på kraft karton.

Nu er det snart week-end igen

Læs også:

Fjerde og sidste opgave i den indledende runde

lørdag, marts 19th, 2011

Der er simpelthen så mange flotte og kreative kort i Scrapsisters webgalleri nu, så der er inspiration til mange timers underholdning i scrapværelset. Det bliver rigtig spændende at se hvem, der kommer i finalen.

Her er mit bidrag til denne uge; sødt med sødt på :D Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med kager, både på papir, porcelæn, forklæder mm. Og ikke at forglemme: rigtige ægte kager. Om få øjeblikke går jeg i gang med en kage til min nieces 1 års fødselsdag. Jeg har besluttet, at hun skal have en sukkerbamse på og en masse blomster. Jeg har også lavet et minialbum med billeder fra hendes første år, men det skal lige vises til forældrene inden jeg blogger om det.

Jeg ønsker dig en rigtig god week-end

Læs også:

Første udfordring – vintage

torsdag, februar 24th, 2011

Her er så mit første bidrag til udfordringen på www.scrapsisters.dk. Jeg har valgt vintage. Kravet er mindst to sværter og mindst to blomster. Jeg er godt tifreds med løsningen og glæder mig til næste udfordring afsløres.

Læs også:

Flere kort

søndag, februar 20th, 2011

Jeg er gået i træning, så jeg kan deltage i kortmester 2011 hos Scrapsisters. Det er der blandt andet kommet disse søde kort ud af. Masser af blåt og bling er der kommet på. Igen har Martha Stewart været på spil; både borter, blomster, cupcakes og glimmer er fra Martha Stewart Craft. Det er bare så lækre produkter, at jeg ikke kan lade være med at købe dem

kort med daisy, glimmer og tilhørende tag

kort med sommerfugle, fuglebur og små blå blomster

fødseldagskort med nodepapir, glimmer og sommerfugl

Håber du har en hyggelig søndag

Læs også:

Jeg er kommet til kort

onsdag, januar 28th, 2009

Sådan helt bogstaveligt. Så jeg vil lige vise lidt af dem. Synes selv de er ret gode og så er det både hyggeligt og afstressende at sidde med. Det kan nemt tage en time at få lavet et kort og så kan jeg totalt glemme tid og sted.

Min egen favorit med Bitter Sweet papir fra Basic Grey

Hvis man kun har hvide blomster, så må man male dem. Her er de sprøjtet med Glimmer Mist. Syningen er falsk; der er prikket huller rund i kanten af mønsterpapiret og derefter streget op med en tusch. Synes selv det er meget fint med perler på snorene fra knappen.

Der er flere måder at komme til kort på når man er stresset. I går f.eks. måtte jeg gå på skoudsalg midt i arbejdstiden. Tænk – jeg var kommet til at tage to forskellige sko på og opdagede det først ved frokosttid. Jeg kunne heldigvis grine af det og må konstatere at min smag i kontorsko er nogenlunde ensartet henover tid – for jeg kunne ikke mærke forskel og de nye sko jeg har købt ligner også ret meget de to par jeg ufrivilligt havde mikset.

Hav en rigtig dejlig onsdag.

Læs også: