Regnvejrshygge på en forårs søndag
søndag, april 4th, 2010
Sådan en våd søndag formiddag er det rart at kunne sidde inde i vognen og hygge med lys, blomster, en bog og en rigtig god kop kaffe. De fleste er kørt hjem, for essensen af campinglivet er udendørs aktiviteter. Men jeg kan nu godt lide at sidde i mit eget selskab og fornøje mig med kaffe og en god bog, mens tankerne næsten bliver overdøvet af regnens trommen på telt og vogn.
Teltet kom på i går, da vinden havde lagt sig. Heldigvis kom gode naboer til hjælp, for det er altså ikke helt nemt at rejse så stort et telt alene. Ydermere havde jeg forlagt tegningen, så det var lidt af en udfordring, at få stængerne til at passe
Forleden dag var jeg på lagersalg hos Isabella Smith og kan nu drikke latte af en fin skål og spise godter fra fine dåser fra Green Gate. Ikke just campingudstyr, men hvorfor ikke?
Hav en hyggelig søndag 




