Archive for the ‘Scrap’ Category

Album til opskrifter

torsdag, januar 19th, 2012

Indrømmet; jeg er ikke verdens flittigste blogger. Men kreativ er jeg ofte. Det meste af min kreativitet bliver lagt på jobbet hos Specialkøbmanden, men ind i mellem bliver det også til papir- og kageprojekter i hjemmet.

Jeg faldt over Laura Denisons blog Following The Paper Trail. Hun laver de skønneste mini albums og sender live fra Seattle på Ustream.tv flere gange om ugen. Jeg har været tålmodig og set hele 3 timers video for at kunne strikke dette album sammen. Desuden har jeg købt et af hendes mønstre, så jeg havde de præcise mål på alting. Det har været en dejlig proces at lave det, jeg har nydt hvert minut og glæder mig til at forære det til en ganske særlig person. Faktisk er jeg så begejstret for det, at jeg er i gang med et mere :D .

Papiret er fra K & Company, det samme er de fleste stickers, lidt Primablomster, stickles, binder rings fra Tim Holtz, bånd fra skuffen ;) , masser af powertape, lidt lim og lidt brads. Mange, mange timers fornøjelses med fremstillingen:

Fed detalje, at bogen kan stå op:

Flytbare indlægssider af acetat til at beskytte opskriftsbladene:

 

Der er fem afsnit i bogen. Små tags med knapper på til fanebladene:

Stempel fra Hero Arts, blomster fra Prima:

 

Sødt bestik:

Små lommer på bagsiden af fanebladende til ekstra opskriftskort eller udklippede opskrifter. Alle kort på siderne kan tages ud, vendes rundt og skiftes ud:

Vigtigt afsnit ;) :

Meget vigtigt afsnit ;) :

Mmmm, indbydende:

Nok det aller vigtigste afsnit :D . Alle bogstaver er skåret på Cricut:

Binder rings – genialt!:

Kage til morgenmad – selvfølgelig :D :

Hjemmelavet papirrosette med bling og swirls af stickles:

Håber du nød billederne

Læs også:

Opgradering i scrapværelset

onsdag, maj 11th, 2011

Jeg er meget priviligeret og har et helt værelse, som kun er til scrap og hobby. Du kan se flere billeder her: indretning af scrapværelse. Problemet når jeg har mange ting er, når de er gemt væk i skuffer og nederst i bunker, så glemmer jeg at bruge dem. På et tidspunkt købte jeg nogen magnetdåser i IKEA’s køkkenafdeling. De er smarte ved at de har vindue, så jeg kan kigge ind til tingene og de har en kraftig magnet på bagsiden. Her har jeg så hængt en magnettavle op på skråvæggen lige over mit arbejdsbord. Her har jeg blomster og dims i dåserne, lige til at se og række ud efter. De små flasker med glimmerstickles har fået limet en magnet i bunden, så de også kan hænge med hovedet nedad.

Hos Specialkøbmanden, hvor jeg arbejder har vi masser af punches fra Martha Stewart Craft og EK Succes, så stængerne er fyldt godt op ;) .

 

Lidt gallerihylder har jeg sat op på væggen overfor magnettavlen. Her kan blive plads til alle mine træstempler, så de også er til at overskue. Jeg synes de er dekorative og jeg håber på at få flere hen ad vejen.

Hav en dejlig dag

Læs også:

Organisering eller overspringshandlinger?

onsdag, april 20th, 2011

Der er så meget, der trænger til at blive organiseret. Men jeg vil hellere hygge med hobby. I dag har jeg så organiseret lidt af hobbymaterialerne – smart ikke? Jeg trængte til et overblik over distress inks og promarkers, så det er nemmere at finde det, jeg skal bruge. Måske er der for meget, når jeg ikke engang har overblik over det!

Først har jeg punchet og stemplet med et nyt uglestempel fra Hero Arts. Dernæst er alle malet med hver sin promarker.

Så er alle tags sorteret og samlet i en ring. Det gør det nemt at vælge farverne, når der skal farvelægges stempler.

Stempelpuder har bedst af at blive opbevaret med bunden opad. Det gør det lidt svært at finde den rigtige farve i en fart. Her har jeg malet farven på tags, som er samlet i en ring ligesom ovenfor. Derudover har jeg malet på et lille stykke akvarelpapir og sat det på siden af æskerne.

Ringene med farveprøver er lette at tage med i byen, hvis jeg skulle få behov for at købe yderligere farver ;)

Næste organisationsemne bliver campingvognen.

God påske

Læs også:

Søde æsker til søde gaver i utide

lørdag, februar 19th, 2011

Jeg har hygget lidt med at fremstille æsker og blomster af papir. Roserne er blevet ret søde, men er lidt tidskrævende at  lave. Det har helt klart hjulpet mig, at jeg er en haj til sukkerroser ;) Du finder en beskrivelse på fremgangsmåden her. Æsken er foldet efter mål på Martha Stewart scoreboard, vinduet er skåret med en cirkel skærer samme sted fra – den er genial! Vinduet er fra et stykke emballage, den grønne flourish fra en Bigz die og kanten forneden er punchet med bubblebath punch-around-the-page, også fra MS. Den er blevet utrolig sød og bliver endnu sødere, når den bliver fyldt med chokolade til en god ven.

Vinduesæske med rose

Næste æske er lavet efter samme princip som ovenstående, dog har jeg her brugt mønsterpapir til låg og bund. Nøglen er skåret med en Bigz die og embosset med guldpulver. Den lille tag på nøglen er punchet med en MS punch.

æske med nøgle, tag og bling

Sidst men ikke mindst, kommer her et stykke kage. Det er dog noget tørt, idet det er lavet af pap, men til gengæld helt fri for kalorier. I hvert fald indtil jeg fylder godter i :D . Jeg fandt blot en skabelon via Google. Der er flere slags at vælge imellem.

lagkagestykke af pap

Håber resten af din week-end bliver god

Læs også:

Lidt leg

torsdag, november 18th, 2010

Her til formiddag har jeg nurset mig selv og fået leget lidt. Vi har fået så mange fede ting i butikken fra Inkadinkado, Martha Stewart og K&Company. Masser af små cupcake stickers, lækkert papir, punches, glitter og stempler. Her er hvad det blev til på et par timer. Jeg har også fået brugt lidt af det indkøbte fra USA i sommers samt min nye lækre bigshot, købt på Craft Show i Birmingham.

Enjoy

æske med punch-around-the-page

Læs også:

Lyset vinder langsomt frem

torsdag, februar 12th, 2009

Og ihhh, hvor jeg længes efter det. Lige om snart er det igen tid til at pakke campingvognen ud, sætte teltet op og køre ture rundt i mit elskede mønske landskab. Her er et billede fra påsken sidste år. Jeg synes altså bare der er højere til himlen på Møn.

Læs også:

Fotoalbum

søndag, februar 1st, 2009

Organiseringen af billeder fra de sidste 20 år skrider langsomt men sikkert frem. Vi har aldrig været en meget fotograferende familie, så det er ikke fordi det er så slemt. Jeg har kigget på rigtig mange albums og har ikke fundet nogen, jeg brød mig om. Så fik jeg en lys idé, hvis jeg må sige det selv (og det må jeg!). Jeg har købt nogen indstiksringbind og dekoreret dem med scrap. Et 30×30 passer lige; 4 cm til ryggen og 26 cm til forsiden.

Det ser da meget dekorativt ud. Næste skridt bliver så måske at scrappe et par A4 sider til at sætte ind imellem alle billederne. Eller i hvert fald få skrevet ned, hvem der er på billederne og hvilke begivenheder, der er fotograferet.

Jeg ønsker alle en rigtig dejlig uge

Læs også:

Tirsdag er den nye mandag

tirsdag, januar 27th, 2009

Igennem de sidste par måneder har jeg lagt mærke til at trafikken ind mod København er ekstra slem tirsdag morgen. Man skal godt nok være vågen for ikke at snuppe et par mørke cyklister eller søndagsbilister i farten. Særligt når cyklisterne kører op over fortovet, fordi man holder helt ind til kantstenen når man skal svinge til højre. DOH – det er altså rigtig svært at være bilist, når vi ikke er enige om at overholde færdselsreglerne. Jeg føler mig slået hjem på en yderst uretfærdig måde gang på gang. Det sørgelige er bare at cyklisterne ikke vinder i det lange løb selvom de snyder.

Næh, det var helt anderledes da mine drenge tog kørekort første gang Her stod far i baggrunden og sørgede for at tingene gik rigtigt til. Det er skønt at få sorteret og scrappet de gamle billeder. Det bringer rigtig mange minder frem samtidig med at det er smadder hyggeligt.

Hav en forrygende dag og pas på jer selv derude

Læs også:

Prikker, prikker, prikker, prikker….

fredag, januar 16th, 2009

Ja, for striber gør altså ikke noget for mig

mariehøns

Min mor samlede på de sidste mange år af sit liv. Hun havde rigtig mange på lightere, i blomsterdekorationer, uroer, køleskabsmagneter, you name it! Det var dog nok mest os børn og måske især mig, der syntes det var sjovt med alle de og jeg kunne ikke gå forbi ting med på uden at købe det til hende. Jeg tror ikke jeg har gemt nogen af dem, men jeg faldt over disse billeder som bare måtte scrappes. Papiret er fra før jeg begyndte med det her scrap og jeg kunne derfor ikke lige se, hvad jeg skulle bruge det til for min papirsmag har ændret sig kraftigt på det sidste – der er SÅ meget lækkert papir. Men til et tema, var det bare perfekt. Desuden har jeg leget lidt med krympeplast i dag og det kom der et par sjove ud af, som fik lov at komme med på layoutet.

Check forresten lige denne fantastiske , som Kagekonen har kreeret.

Hav en fantastisk week-end !

Læs også:

Jeg tæller ned

tirsdag, januar 13th, 2009

Hvert år lige omkring jul, begynder jeg at tælle ned. Første gang når der er 100 dage til campingpladsen åbner. På den måde lægger jeg næsten ikke mærke til hvor gråt, vådt og trist det første kvartal af året kan være.  Dette layout får mig til at længes endnu mere efter påske, forår, sommer, sol og også efterår på Møn. Det er lavet i forbindelse med et cybercrop på www.scrapsisters.dk.

Billederne er fra det første forår jeg havde vognen. Det var absolut ikke meningen at jeg skulle være fastligger. Bare lige en week-end ved vandet for at prøve det hele af og nu er det 9. sæson på samme plads – eller det vil sige; jeg havde lige en afstikker til Sølager et år. Men der er kun en plads der duer for mig og det er på Ulvshale Strand.

82 dage endnu…..

Læs også: