Archive for februar, 2012

Cupcakes i sommertern

torsdag, februar 16th, 2012

Det er sjældent jeg får bagt og pyntet for sjov, men i dag fik jeg tid. Det var dejligt Kagerne er vanillecupcakes fra bogen af The Hummingbird Bakery. De har eller har haft den i Føtex. Jeg har dog skiftet sukkeret ud med lys muscovado sukker, fordi det giver en mere karakterfuld og fugtig kage. De søde forme og sommerfugleudstikkerne købte jeg på en tur til Luleå, hvor jeg underviste hos www.servir.se. Den blå farve på sommerfuglene er opnået ved at blande Americolor royal blue med lidt purple. Efterfølgende har de fået en gang snowflake glimmer fra Sugarflair. Cremen er sprøjtet på med en tyl nr. 1B fra Wilton.

Et lille tvist er, at kagerne er udhulet let og har fået en skefuld dulce de leche.

På toppen er der lagt italiensk marengssmørcreme med moccasmag:

5 æggehvider, pasteuriserede
300 g sukker
0,7 dl vand
500 g blødt smør
2-3 tsk Nescafe opløst i en anelse vand
2 tsk vanillesukker

Brug helst en køkkenmaskine med ballonpiskeris. Du tager livet af dig selv og elpiskeren, hvis du bruger den.

Hviderne piskes stive med en fjerdedel af sukkeret. Imens blandes sukker med vand i en lille kasserolle og bringes i kog. Sukkeret skal smelte helt. Hvis du bruger termometer, skal det vise ca. 110 grader.

Når sukkerlagen er klar, hældes den i en tynd stråle i æggehviderne mens der fortsat piskes på medium speed. Pas på ikke at ramme piskeriset, da du så risikerer at den varme sukkerlage sprøjter op og brænder dig. Når sukkerlagen er tilført, skrues der op for hastigheden og piskes til massen er kold. Det tager ca. 30 minutter.

Når massen er kold – mærk efter nederst  på skåen – tilsættes smørret, ca. 2 spsk ad gangen. Fortsæt med at piske til cremen er samlet og silkeblød. Tilsæt kaffen og vanillesukkeret som det sidste og nyd cremen på cupcakes.

Her er snowflake glimmeret særligt synligt:

Husk: en cupcake kan kurere alt

Læs også:

Minialbum, måske til årets billeder?

onsdag, februar 15th, 2012

Jeg har planer om at fylde dette album med et par billeder for hver måned i året. Synes det kan være sjovt at dokumentere lidt af det, jeg går og laver på jobbet og i fritiden.

Pia fra http://www.love2scrap.dk/ har været så sød at tage nye corner chompers hjem til mig, så jeg kan lave lidt anderledes hjørner. Albummet er samlet af chipboard som omslag, karton fra Bazzill, en blok fra K&Company, lidt bånd og dimser fra diverse-skuffen :D Det hele er bundet sammen med Zutter wires.

Kæder og dimser er farvet med alcohol ink fra Ranger.

Nøgle og lås i chipboard, farvet med alcohol ink og dækket med utee.

Siderne er opbygget som lommer med tags til billeder. De små pebbles fra K&Company passede perfekt som gribedimser.

Nyd solen i dag

Læs også: