Fotoalbum
Organiseringen af billeder fra de sidste 20 år skrider langsomt men sikkert frem. Vi har aldrig været en meget fotograferende familie, så det er ikke fordi det er så slemt. Jeg har kigget på rigtig mange albums og har ikke fundet nogen, jeg brød mig om. Så fik jeg en lys idé, hvis jeg må sige det selv (og det må jeg!). Jeg har købt nogen indstiksringbind og dekoreret dem med scrap. Et 30×30 passer lige; 4 cm til ryggen og 26 cm til forsiden.
Det ser da meget dekorativt ud. Næste skridt bliver så måske at scrappe et par A4 sider til at sætte ind imellem alle billederne. Eller i hvert fald få skrevet ned, hvem der er på billederne og hvilke begivenheder, der er fotograferet.

Jeg ønsker alle en rigtig dejlig uge 

februar 6th, 2009 at 12:13
argh… nu prikker det i min samvittighed igen… Har tre skotøjsæsker med billeder i uskøn orden (læs kaos) fra min og drengenes barndom, som jeg LÆNGE har skulle ha’ styr på…
februar 6th, 2009 at 13:53
Undskyld, undskyld. Det var ikke min mening at prikke til noges samvittighed, og da slet ikke din
Jeg har af forskellige grunde først orket at kigge på billederne nu, mest af alt fordi jeg gik i stå hver gang jeg så min elskede mor eller min længe savnede mormor. Så lad være med at gøre noget fordi “man” burde eller fordi du får dårlig samvittighed. Gør kun noget når du har lyst eller absolut ikke kan lade være. Så sluk lige lidt ned for den samvittighed.